Mottaker: | MORITZ PROZOR |
Datering: | 7. mai 1892 |
Sted: | KRISTIANIA |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
![]() Faksimile |
Herr Greve,
Tillad mig herved at aflægge Dem min forbindtligste taksigelse for
brevet af 15. April. Det deri
indlagte formular
sendte jeg den 21. April i underskreven stand til
«la Société» i Paris og håber at jeg derfra vil erholde hidsendt den mig tilkommende halvdel af
teaterhonoraret. For
det trufne arrangement, ligesom for alt det øvrige, De godhedsfuldt har udrettet for mig i Paris, er jeg Dem usigelig forbunden. Nu vilde jeg imidlertid gerne forespørge om jeg også
fra Mr: Savine har at påregne noget yderligere honorar.
Et lidet beløb, såvidt jeg mindes
125 frcs., blev mig i sin tid tilstillet med tilsagn om mere siden.
Literær konvention existerer virkelig mellem Frankrige og Norge, nemlig som tillægsbestemmelse til handelstraktaten.







![]() Faksimile |


De omskrevne fotografier skal det være mig en stor glæde og ære at sende såvel til Dem selv som til Mr: Carré så snart jeg blot kommer i besiddelse af sådanne, hvilke jeg skal bestille fra München.
De billeder, som hersteds findes hos kunsthandlerne, er ikke heldige.


Jeg har nu taget fast bolig her i Kristiania; men det er
min hensigt ret ofte at foretage rejser til udlandet. I den nærmeste fremtid vil dette dog ikke kunne ské. Jeg er nemlig nu begyndt at skrive på
et nyt skuespil i
fire akter, hvilket arbejde kommer til at lægge beslag på min tid hele sommeren udover. Så snart bogen er trykt tager jeg mig den frihed at tilsende Dem et exemplar.


![]() Faksimile |
Med en gentagen hjertelig tak for al Deres godhed og velvilje og med en ærbødig hilsen til
grevinde Prozor tegner jeg mig

Deres hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.